Biografisk roman på vej

Kære Læser,

Sommertid er bogtid og jeg håber, at I får slappet dejligt af med en masse spændende bøger og gode oplevelser.

Jeg har nydt en ferie i Normandiet med familien, hvor vi så Bayeux-tapetet i byen Bayeux. En fin oplevelse for både børn og voksne, synes vi.

Vi var også en tur langs kysten, hvor de allierede gik i land i Normandiet i slutningen af anden verdenskrig. Hakikta Najin Jordans far blev udsendt som soldat til Frankrig dengang. Du kan læse mere om dette i min kommende biografiske roman.

 

Bogprojektet har naturligvis også været ferieramt, men skruen er så småt tilbage i vandet igen. Der er mange hænder indover så stort et projekt og en masse tråde, der skal bindes.

Jeg er ofte blevet stillet en masse dejlige spørgsmål omkring min kommende biografiske roman.

Læs mine svar på 3 af spørgsmålene her: 

PS: sidder du med et ?, så skriv endelig en besked til mig via Facebook.

  • Har oplevet mit andet Copenhagen Powwow. Denne gang den 21. april på Frederiksberg. En fantastisk oplevelse med utroligt flotte dragter og dans til lyden af sang og kraftfulde trommeslag. – Vil du vide mere om powwows i Danmark, eller har du lyst til selv at opleve et powwow, så klik ind på Powwows.dk:  
  • Jeg har været til et møde med den grafiske designer for at fortælle om mine egne tanker for bogen, herunder hvorfor det er vigtigt for mig, at illustrationen af bl.a. en ørn indgår.
  • Et stykke tekst på lakota-sprog er i USA for sproglig assistance.
  • Der arbejdes fortsat på manuskriptet, hvor 1/3-del af manuskriptet til bogen snart er helt klar.
  • Bogens mange dejlige fotos fra Hakiktas liv er på plads. Tak til alle de skønne mennesker, som har bidraget med private fotos til bogen.
  • Hvis du ikke allerede har set opslaget tidligere, så kan du finde et lille uddrag af bogen her: 

“Solskinslandet” til skønne hyggestunder

Følg søskendeparret Silke og Oscar samt deres kammerat Tommy på vandring op ad regnbuen til Solskinslandet. De har følgeskab af Tommys hund ’Pip’, som hele tiden mister sin røde bold.

Oppe i Solskinslandet er det børnenes tur til at miste, da Pip pludselig løber afsted, og så starter eventyret. Lykkedes det mon at finde Pip igen og få ham med hjem?

Bogen indeholder 6 sider til farvelægning, som gør bogen til dit barns helt egen bog.

“Jeg læser Solskinslandet for mine store dagplejebørn, og de er meget optagede af bogen.”

“Det er en helt utrolig varm og sød børnebog! Min søn, Oscar, var bl.a. meget fascineret af rævesoldaterne og de store hvide høns.”

 

3 svar på 3 spørgsmål

Kære Læser,

3 hurtige svar på 3 spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet i forbindelse med min kommende bog om Hakikta Najin Jordan, Lakota Sioux fra Rosebud-reservatet i South Dakota, USA:

 1.   Er det en børnebog?  

 

SVAR:

Nej, det er ikke en børnebog, men en biografisk roman. (Men, ideen om en børnebogsudgave er faktisk ret spændende …)

 

2.   Hvor længe har du arbejdet på bogen?

 

SVAR:

Siden foråret 2015. I starten bestod arbejdet hovedsageligt i at blive introduceret til Lakota (Sioux)-kultur, interviewe Hakiktas enke og påbegynde læsning af den omfattende mængde materiale, som Hakiktas enke stillede til rådighed for mig. Senere deltog jeg bl.a. også i en ægte svedhytteceremoni, og jeg har været på studierejse til South Dakota, hvor jeg besøgte mange af de steder, der har relevans for bogen.

 

3.   Kommer du ikke til at savne universet, når du engang har sluppet bogen?

 

SVAR:

Jo, jeg kommer til at savne hele universet omkring bogen. Arbejdet med bogen er kommet ‘dybt ind under huden på mig’, og hele forløbet har været en fantastisk rejse for mig, som næsten er umulig at sætte ord på.

 


Solskinshilsener Malene Rossau

 

Nyt fra MOTIVATEme BOOKS, april 2018 📚

Kære Læser,

SÅ kom forårets glade farver endelig til os alle. Det er en ren fryd at betragte naturen folde sig ud lige nu, synes jeg, samt at se den forandre udseende dag for dag.

Jeg nyder at komme udenfor og lege “Søren Ryge” i haven. På med gummistøvlerne og ud og fjerne rester af vinterens favntag…

 

Også i de forgangne måneder har jeg arbejdet koncentreret på den biografiske roman om Hakikta Najin Jordan. Bogen har længe passeret 50.000 ord. Ord, som var gennemtænkte, ‘gennemtyggede’ og gennemskrevne igen og igen.

At skrive en biografisk roman om et andet menneskes liv er noget, der kræver research – masser af research. Desuden, bare det at finde ‘hoved og hale’ i brudstykker af livsinformation og begynde at forstå sammenhænge, så det kan puttes i små kronologiske kasser og omsættes til en historie, har været et stort kapitel for sig, synes jeg. Men, jeg har nydt hvert et øjeblik og ikke mindst at forsvinde ned i små tidslommer og lære lidt om f.eks. året 1941, Vietnam-krigen etc.

Mit bogprojekt er nu trådt ind i en ny fase. En fase med korrektur og gennemlæsninger.

Hakiktas enke har fået bogen til gennemlæsning, og jeg får løbende feedback, som naturligvis også bringer lidt nye detaljer frem i lyset. En spændende tid, synes jeg, selvom det samtidig også er en lidt vemodig fornemmelse at gradvist slippe bogen, som har været så fast en del af min hverdag i så lang tid nu.

Vil du vide mere om bogprojektet, så klik ind på: Vi elsker bøger bøger på vej

Prærielandskab, Rosebud reservatet, South Dakota. Foto: Malene Rossau

 

“Dansk-indiansk Forening er et netværk for folk med interesse for nordamerikanske indianere. Medlemmernes interesse omfatter især Lakota-indianerne i South Dakota, men også andre stammer i USA og Canada: deres kultur, historie, og moderne dagligliv i det 21. århundrede.” 

 

LIDT OM ANDRE BØGER FRA MIN HÅND

“Hvis jeg er midt i en præsentation, er jeg sjældent nervøs, hvis jeg er med min fulde opmærksomhed i nuet. Hvis jeg bliver nervøs midt i min præsentation, er det fordi, jeg forventer, at der kommer noget om lidt, jeg ikke har helt styr på, eller jeg tror, jeg ikke kan svare optimalt på. Min hjerne og tanker er altså ofte et skridt foran og giver derfor plads til at skabe nervøsitet.” Uddrag fra EKSAMEN, her kommer JEG! ISBN: 9788793378049

Nyt fra bogverdenen – Januar 2018

Kære Læser,

Håber du har fået en god start på det nye år. Jeg ønsker dig og dine et fantastisk år 2018!

December er en af mine yndlingsmåneder, og jeg har nydt hvert øjeblik af den magiske decembertid…. bagt småkager med mine børn, været til julearrangementer på børnenes skole, gået ture i naturen, læst julehistorier, sunget masser af rare julesange og bare nydt at være i nuet med min familie. Derudover glæder jeg mig over at se julepynt hænge så fint på træet. Julepynt, som bl.a. min oldefar har lavet, eller min mands farmor, eller som har hængt på barndommens juletræ, eller som børnene har lavet, da de gik i børnehave, mens koncentration og frydefuld hemmelighedskræmmeri lyste ud af øjnene på dem.

Efter nytår kunne jeg mærke, at mit igangværende bogprojekt kaldte på mig, og det er så dejligt at vende tilbage til skriveriet efter decemberpausen. Eftersom bogprojektet er stort og omfattende er det godt at ryste hovedet indimellem og tage en lille pause fra skriveriet, så jeg kan se ordene med fornyet energi, når jeg vender tilbage.

Hvis du ikke har hørt om mit igangværende bogprojekt før, og er nysgerrig på at vide mere, så klik her 

Jeg er godt undervejs i processen med at skrive Lakota Sioux-indianer Hakikta Najin Jordan’s historie. Flere end 200 bogsider er skrevet, og det er en dejlig fornemmelse at mærke, at bogen har fået de former og folder, som jeg havde i tankerne fra starten, og vigtigst af alt, at Hakikta’s enke kan genkende Hakikta gennem de skrevne ord. Det har hele tiden været vigtigt for mig at skrive, så jeg er i overenstemmelse med hans personlighed og de værdier, han havde, da han levede.

En del af min tid går også med at gennemlæse al det materiale, som Hakikta’s enke, Marianne Tretow-Loof Jordan, har stillet til min rådighed, søge historisk materiale, oversætte tekst fra engelsk til dansk, benytte Lakota-ordbog, eller læse bøger for at sætte mig bedst muligt ind i kultur og samtid m.m.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en særlig tak til de familiemedlemmer og venner af Hakikta, som har delt deres positive og rørende fortællinger med mig. Det har været en stor glæde for mig at få lov at træde ind i jeres liv, og jeg takker for jeres tid.

Lige i øjeblikket gennemlæser jeg de kapitler, jeg allerede har skrevet, laver småjusteringer, føjer til etc.

I nær fremtid skal jeg mødes med Hakikta’s enke, hvor jeg vil få lejlighed til at interviewe hende om Hakikta’s War Shirt, og de mange symbolske detaljer, der er på dragten. Det glæder jeg mig til!

 

Bliv klar til vinterferien med disse dejlige bøger ...

 

 

Bog undervejs: Hakikta Najin Jordan

Efterårsferien er for mange undervejs, og det er en uge med tid til at få læst en masse bøger (eller læse højt for de små), hygge med familien, sidde med en kop te eller varm kakao, eller gå nogle dejlige ture i den smukke og efterårs-farverige natur. Jeg ønsker dig og dine en rigtig dejlig efterårsferie.

Bogen om Hakikta Najin Jordans fantastiske og rørende livshistorie former sig uge for uge, og der er utallige detaljer at håndtere, når det drejer sig om et menneskes hele liv: Årstal, steder, personer, relationer, handlinger, nedskrevne tanker etc. En fantastisk spændende proces, synes jeg.

Fotoet er fra Red Shirt Table i nationalparken Badlands, som ligger i Pine Ridge-reservatet, South Dakota (Midtvesten) i USA.

Lakota Sioux-indianer Hakikta Najin Jordan har relation til dette sted, hvilket du vil kunne komme til at læse meget mere om i min bog om hans liv, og det var meget spændende at opleve det hele på nært hold.


Naturen i Midtvesten er storslået, og det kan virkelig anbefales at tage en rejse dertil. Juli-solen bagte ned fra en skyfri himmel og bragte ofte middagstemperaturen op på mere end 30 grader, hvorfor skygge naturligvis er en kærkommen ven.

Foto af Hakikta Najin Jordan samt af det smukke og bakkede landskab omkring Rosebud by på reservatet af samme navn. En lille by, som Hakikta havde tilknytning til.

Hvis du ikke har hørt om mit igangværende bogprojekt før, og er nysgerrig på at vide mere, så klik her 

Mit bogprojekt blev omtalt i Dansk-indiansk Forenings seneste udgave af deres medlemsblad “Hau Kola”. Vil du læse omtalen, eller vide mere om Dansk-indiansk Forening, så klik her 

 

Breve, fotos, notater fra Hakiktas egne gemmer. En sand guldgrube af information fra hans fortid, som jeg håndplukker fra til min bog. Utroligt rørende at komme så tæt på et andet menneskes liv, og tingene bliver behandlet med største nænsomhed.

 

Her arbejdes!
Hakikta Najin Jordans enke, Marianne Tretow Loof-Jordan er i gang med gennemlæsning af mine seneste skrevne sider.

 

Bliv klar til kommende prøver med bogen “EKSAMEN, her kommer JEG!” 

“Hvis jeg er midt i en præsentation, er jeg sjældent nervøs, hvis jeg er med min fulde opmærksomhed i nuet. Hvis jeg bliver nervøs midt i min præsentation, er det fordi, jeg forventer, at der kommer noget om lidt, jeg ikke har helt styr på, eller jeg tror, jeg ikke kan svare optimalt på.

Min hjerne og tanker er altså ofte et skridt foran og giver derfor plads til at skabe nervøsitet.” Uddrag fra EKSAMEN, her kommer JEG!

KLIK HER FOR AT SE HVOR DU KAN KØBE BOGEN

En uge med vikinger og fantastisk natur

Selvom regnen har silet ned en stor del af ugen, så har solen skinnet på mine skriverier, for ordene har lykkeligvis haft let ved at regne ned på papiret denne uge.  Det er ikke altid, jeg kan sige sådan, så det er ekstra dejligt med en skriveuge, hvor ordene lettere finder vejen til papiret.

Midt på ugen kunne jeg også fejre bogprojekts-jubilæum, eftersom den kommende biografi nu tæller 25.000 ord. Ord, sætninger, afsnit, kapitler som alle har Lakota Sioux-indianer Hakikta Najin Jordan som omdrejningspunkt. 

  • Hvorfor kom ‘vikinger’ til at spille en rolle i Hakiktas liv?
  • Hvad betyder det, når noget er ‘wakan’?
  • Hvilken betydning har ‘håret’ for en nordamerikansk indianer?
  • … og hvad er sammenhængen mellem Hakikta og området ‘Red Shirt Table’ i nationalparken Badlands i Pine Ridge Reservatet, som jeg har indsat et foto af herunder?

Dette er nogle af spørgsmålene, som du vil kunne finde svar på i den kommende biografi, og som blot er nogle få ud af de mange spændende emner, som jeg arbejder med i mit bogprojekt.

Denne uge har også budt på nogle timers spændende samtale med Hakiktas enke, hvor jeg har fået en masse ny information, som jeg er i gang med at viderebehandle, men hvor jeg også har fået svar på nogle af de spørgsmål, som er opstået over den forgangne periode.

Hvis du ikke har hørt om mit igangværende bogprojekt før, og er nysgerrig på at vide mere, så klik her 

 

Mit bogprojekt blev omtalt i Dansk-indiansk Forenings seneste udgave af deres medlemsblad “Hau Kola”. Vil du læse omtalen, eller vide mere om Dansk-indiansk Forening, så klik her 

 

 

 

 

Bogprojekt: Lakota Sioux Indianer Hakikta Najin Jordan

Kære Læser

På vej ind i Pine Ridge-reservatet i South Dakota. Bliver budt velkommen af skiltet “Welcome to Oglala Lakota Nation” I baggrunden anes den lille by ‘Red Shirt’, som ligger i nærheden af det store Badlands-område.

 

 

 

 

Solen skinner så flot på himlen i dag, og det gjorde den også til fulde på min rejse til South Dakota, som jeg foretog her i juli måned.

En rejse, som bragte mig tæt på de omgivelser, som var hverdag for Hakikta Najin Jordan, men som åbnede op for en hel ny verden for mig og min familie.

Det var en kæmpe oplevelse at køre rundt i South Dakota og opleve, hvor forskellig naturen er: Fra det skovrige og bakkede “Black Hills” og til de varme kilder, der udspringer i floden, der løber gennem byen Hot Springs, – og slutteligt, til det fantastiske og enorme prærieland, som kan synes at fortsætte uendeligt.

Køreturen gennem Pine Ridge- og Rosebud-reservaterne var ligeledes en kæmpe oplevelse, og det var meget rørende at gå i Hakiktas fodspor for en kort stund og opleve, hvor han har gået i skole, eller har boet engang.

Vi gjorde holdt et sted i reservatet, hvor der tidligere har ligget en kæmpe trading post (handelsstation), der har været i famliens eje. Her mødte vi en indiansk/Native American kvinde, som jeg fik en rigtig god snak med om trading posten og områdets historie.

Under min køretur i South Dakota mødte jeg ham her…(klik på video)

 

Videoer kan gøre meget, såsom at vise dig brudstykker af naturen og omgivelserne, men totaloplevelsen, herunder duftene, mangler. Lydene af en ørn, der flyver hen over himlen og fylder luften med de næsten skrigende lyde, er en stor oplevelse. 

At høre lyden af en bisonokse, der tramper på en gren, der knækker under dens tunge vægt, er fantastisk. At opleve at oksen søger at se mig direkte i øjnene på afstand gennem bilruden var skræmmende. Jeg var ikke i tvivl om, at den ville markere, at den godt vidste, at jeg var der. Jeg var ej heller i tvivl om, at her er et mægtigt dyr.

Jeg vil fortælle dig mere om rejsen en anden dag, og for hvad angår mit bogprojekt, går det rigtig godt. Projektet har selvfølgelig ligget stille, mens jeg har været i USA, men mentalt har jeg lagt på hylderne til skrivningen skulle starte op igen efter turen – og min lille notesbog blev også godt fyldt op. En notesbog jeg altid har ved hånden, hvis jeg får en ide, som jeg hurtigt skal have skrevet ned for ikke at glemme ideen, men også en notesbog jeg gør brug af for at skrive korte sætninger, eller beskrivelser af naturen, som jeg vil gemme til senere. Jeg benytter også meget memo-funktionen til dette på min telefon, som også er et godt værktøj, synes jeg. 

Tak fordi du læste med og fortsat dejlig solskinsdag.

Glade hilsener Malene Rossau


Tilmeld dig til statusopdateringer vedr. bogprojektet her og følg bogen på sin rejse:


Lidt om mine andre bøger:

Måske har du/dine stadig lidt af sommerferien tilbage, måske har du en børnefødselsdag, der snart skal afholdes, eller måske er du en klasselærer, der mangler lidt input til en hyggestund i klassens time….

– Ihvertfald vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle, at du kan hente farvelægningsark til børnene på MOTIVATEme BOOKS hjemmeside. Farvelægningsarkene er med motiver fra min børnebog “Solskinslandet” .

Som forfatter af bogen, er et forslag – jeg, naturligt nok, kan anbefale at gøre –  er at læse op af bogen, samtidig med at børnene hygger sig med at farvelægge motiverne. Så de får den fulde oplevelse. 

Du kan hente arkene på forlagets hjemmeside her: www.MOTIVATEme.dk 

 

God fornøjelse
Malene Rossau – Coach og forfatter

Hvad inspirerede dig til at skrive “Manolo – Det magiske sværd?”

“Hvad inspirerede dig til at skrive børnebogen Manolo – Det magiske sværd?” er et spørgsmål, jeg ofte er blevet stillet af både børn og voksne, og det er så dejligt at se udtrykket i børnenes øjne, når jeg fortæller, hvad jeg “så” den pågældende aften, som inspirerede mig til at skrive bogen:

Det var ferietid, og min familie og jeg befandt os på de Kanariske øer. Solen skinnede så dejligt om dagen, og aftenerne var lune. Området lå fredfyldt hen den pågældende aften, og balkonen indbød til, at man satte sig og nød stilheden og den lune luft. 

Min ældste søn og jeg satte os ud på balkonen og småsnakkede og nød aftenen. Bygningen, vi befandt os i, var i brændte gule farver, og der var kun én balkon under os og oven over os kun taget. Der var nok fem nabobygninger af samme udseende, og konstellationen formede sig som bogstavet ‘L’. Vi lod blikket fare omkring, og vi kiggede næsten samtidig over på de to bygninger, der gik på tværs af vores. Vi kiggede op mod det flade tag, og begyndte at fantasere om, at vi kunne se en dreng, der kom løbende hen over taget med vagter i hælende. Det var ikke hvilke som helst vagter, neej – det var Sultanens vagter, og de havde sabler med, og var ved at falde over deres egne lange snabelsko. 

Drengen, som vi hurtigt navngav ‘Manolo’ brugte noget magi for at komme fra det ene tag til det andet, og vi forestillede os en slags lysstråle, som han kunne gå på. Tankerne løb løbsk for os begge, som vi sad der og hyggede os med historien, som udspillede sig for vores indre blik, og vi var tæt på at kunne høre råbene og se lyssøjlen stråle i mørket oppe fra taget. At Manolo så ville noget andet end at løbe rundt på et tag, da ordene til eventyret skulle skrives, er en anden historie, for som vi ved, så får personerne ofte deres ‘eget liv’. Men, inspiration, personer og tanker blev skabt den aften. En aften som var fyldt med magi.

Da vi kom fra ferien, satte jeg mig fluks ved computeren, godt ansporet af min ældste søn, der hver dag ville høre det, jeg havde fået skrevet, og vi glædede os over vores herlige samtaler om de forskellige personer, der optræder i bogen. En bog, som begge mine drenge glædede sig meget til at stå med i hånden, og jeg håber, at den vil bringe lige så megen glæde for jeres børn, som den har gjort for mine.

Eventyret har sat sig så dybt et spor i os, så alle æsler, vi måtte støde på, automatisk får navnet ‘Burro’, og Manolo er næsten blevet en del af vores familie, så hvis vi støder på navnet et sted, så taler vi om “Manolo – Det magiske sværd.”

Her nogle skønne fotos af nogle vilde æsler, som vi stødte på under en ferie i USA i år. De kom naturligvis også til at hedde ‘Burro’ 🙂

Eventyrlige hilsener
Malene Rossau 🙂
Forfatter og Certificeret Coach

Bogen om Hakikta Najin Jordan

Kære Læser,

Tak for din interesse for min kommende bog om Lakota Sioux-indianeren Hakikta Najin Jordan. Hakikta var officiel Ambassadør for Sicangu Lakota (Sioux) Nationen til Danmark og modtager af Bronze Star og Purple Heart.

Hakikta var på så utroligt mange områder en fantastisk spændende person. Et menneske, der konstant var i bevægelse og derved oplevede mere i sit liv, end mange af os når. Hakikta var også et menneske, der gjorde en positiv forskel for mange på sin vej.

Bogen skrider roligt fremad dag for dag, og jeg færdiggører i øjeblikket kapitlerne vedr. Hakiktas deltagelse i Vietnam-krigen, som han modtog hæder for i form af The Bronze Star Medal samt The Purple Heart Medal. Hakikta var marinesoldat og deltog i krigen som paramediciner (helikopterambulance).

Det er utroligt givende at få lov at følge Hakiktas liv tæt gennem mine skriverier samt gennem mit tætte samarbejde med hans enke, Marianne Tretow-Loof Jordan, og jeg er meget glad for, derigennem, at kunne videreformidle hans historie samt, ikke mindst, hans positive budskab. 

Her følger et lille sneak peek fra kapitlerne om Vietnam:

…Al den smerte, vi dagligt konsumerede mentalt, blev normalvis søgt forløst i breve, og som jeg befandt mig der i lejren dag efter dag, aften efter aften, med min M-16 som tro følgesvend, savnede jeg også nogen at skrive hjem til. Jeg betragtede stille mine kammerater, mens de skrev breve til deres kære.

 

”I would always want to send a message home, but to who, where’s home?”

 

Hvem skulle jeg skrive til? Jeg havde ikke været i kontakt med min familie længe, og jeg var dårligt klar over, hvilken adresse de befandt sig på. Jeg havde løbet så meget siden min barndom og været på så meget prærieland, at disse blot havde været et afsæt til at løbe endnu mere. Rodløsheden havde sat sine kløer i mig. Jeg følte mig uafhængig som ørnen, men ikke fri. Her i krigens mørkekammer var jeg som en stækket ørn, uden chance for at undslippe for at følge min frie natur.

 

Jeg husker stadig den sidste rigtige samtale, jeg havde med min kammerat, min ”ole buddy”, min allerførste premierløjtnant og senere kaptajn, inden det hele blev til et galehus. Det var en meget varm nat i 1965. Jeg kunne ikke sove og listede forbi mine sovende kammerater og ud i natten. Min kaptajn, Kriss, spurgte mig stille:

 

”Jordan, how come you never write home like everybody else?”

I said: “I ain’t got nobody at home who cares!”

 

He just sat there and after about five minutes, said, “Shit, you probably can’t write anyway and smoke signal just don’t work no more, do they?”

 

We both laughed so hard we started to cry, or at least we blamed the tears on the laughing.”

 

Efter vi havde tørt vores tårer, fortalte Kriss mig om ’vores ordrer’, nemlig at vi skulle i operation kl. 0700. Alt, hvad han sagde, var:

 

”I just have a funny feeling that this is our big one, so we all better heads up.”

 

Copyright: MOTIVATEme BOOKS

Jeg vender selvfølgelig tilbage senere med mere nyt om bogen på sin vej mod udgivelse.

Har du lyst til løbende at blive holdt orienteret om bogen på sin vej mod udgivelse, så kan du tilmelde dig nyhedsbreve om bogen her:

Er du interesseret i at høre et foredrag af Hakikta’s enke, Marianne Tretow-Loof Jordan, kan hun bookes til et foredrag om sin tilværelse med Hakikta, indianske traditioner og og/eller spiritualitet. Tjek www.Hakikta-Najin.dk for kontaktdetaljer til Marianne samt bookingforespørgsler. 

Tak fordi du læste med.
Mange forårshilsener

Malene Rossau
Forfatter og Certificeret Coach