10 hurtige tips til ferien

Bliv klædt på til din næste ferie med 10 hurtige tips

Lav en tjekliste over alle de ting, du skal have med på ferien. Lav evt. tjeklisten på computer, så du kan genbruge den næste gang, du skal på rejse.

Hvis muligt, book eventuelt billetter til diverse aktiviteter hjemmefra.

Afstem forventning til ferien med alle deltagere, så du er helt sikker på, at I vil de samme ting på ferien og i samme tempo. Lav evt. sammen en plan for, hvornår de enkelte, individuelle ønsker kan imødekommes.

Forbered dig mentalt på de enkelte trin i ferieforløbet, lige fra turen til rejsemålet, indkvarteringen, dagene på rejsemålet samt slutteligt på selve hjemrejsen.

Sørg for, at der er rengjort i dit hjem, inden du tager på ferie. Så kan dine tanker hvile, når du kommer hjem igen, og du bliver ikke mødt af et hjem, der er i kaos.

Når du tager det første skridt på vej mod din ferierejse, så slip tankerne om alle ferieforberedelserne og hverdagens øvrige gøremål.

Overlad mentalt og fysisk arbejdsopgaverne til dem, der er blevet tilbage på jobbet. – Hvis du er nødt til at besvare mails/opkald under din ferie, så afsæt faste tider til håndtering af dette. Alternativt, aftal med en kollega, at han/hun samler vigtige beskeder og sender dig SMS om disse efter behov.

Hvis du møder et andet tempo end dit eget undervejs i din ferie, så tag imod det og brug det positivt til at betragte hverdagslivet omkring dig eller til at lade roen falde over dig.

Forvent, at du ingenting kan forvente og accepter, at det er en del af feriens glæder.

Vær nærværende og nyd ferien!



 

GOD FERIE!
MOTIVATEme BOOKS